Sommerhilsen fra forpersonen

af Britt Myrup den 9. juli 2024

Kære alle Plantefarvere.

På bestyrelsens vegne vil jeg som forperson sige tusind tak for et flot og smukt Sommermarked med smukke boder og fine varer i god kvalitet. En skøn og travl tombola og lækre sandwich og kager i “madbaren”.

Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra både jer og fra vores gæster. I bestyrelsen synes vi godt om Risbjerggaard som ramme for vores sommermarked, og vi har derfor booket Risbjerggaard til sommermarked 31/5-1/6 2025 og udvider pladsen med flere boder, arbejdende boder og eventuelle gæster udenfor.

Markedet var præget af fine boder med et flot udtryk, og det skal I have en masse ros for! Og ikke mindst for, at I alle er og var meget hjælpsomme til at hjælpe boder udenfor Strungesalen ind for natten og ud igen dagen efter. Tusind tak for det! 

På Sommermarkedet i år havde alle smukke sandfarvede duge på jeres borde og i boderne. I bestyrelsen har vi talt om, at vi i fremtiden alle sammen må have duge, som går helt ned til jorden og skjuler, hvad der evt. ligger under bordene. Samtidig må vi også – som noget nyt – have duge med til at dække alle sider af vores borde, altså både sider, foran eller bag. På den måde får vi vores smukke ensartede look på vores markeder, og man kan ikke se under bordene fra nogen sider. 

I haven på Risbjerggaard vil vi for fremtiden arbejde for bedre vilkår, og står man der, skal man afsætte mere tid til opsætning og nedtagning, så man er klar til markedets start.

Der er kommet et nyt medlemsforslag til et socialt arrangement. Bestyrelsen vil denne gang stå for arrangementet, og det bliver til d. 31. august. Kontaktpersoner bliver Karin og Britt.
Bestyrelsen mangler pt. stadig at få besat et medlem for at være fuldtallig, så det ville være rigtig godt, hvis der var nogle medlemmer, som ville tage initiativ til et tur-/socialudvalg. Det er efterspurgt!

Her kommer et par vigtige datoer:

Nye medlemmer optages i perioden januar-marts 2025 med optagelsesmøde 5/2 2025. 

Der er desuden kommet et forslag om igen at holde et marked på Gammelgaard. Det vil vi undersøge mulighederne for, og I vil høre nærmere om dette cirka på generalforsamlingen i marts 2025. 

Med venlig hilsen Charlotte // forperson på bestyrelsens vegne.

Share Button

Forrige indlæg:

Plantefarvernes hjemmeside er konstrueret af www.websitecare.dk